Nyt værn mod hooliganisme

Fodboldfan

Justitsminister Lene Espersen fremsætter i morgen et lovforslag, der giver politiet og fodboldklubberne nye redskaber til at forebygge vold og uroligheder i tilknytning til fodboldkampe.

Justitsminister Lene Espersen siger:

”Som bekendt har vi i de seneste år oplevet flere ubehagelige episoder, hvor den gode fodboldoplevelse er blevet ødelagt af forhærdede hooligans.

Det er politiets erfaring, at det er den samme hårde kerne af personer, som gang på gang laver uroligheder i forbindelse med større fodboldkampe – ofte som forud arrangerede slagsmål mellem forskellige grupperinger og bevidst iscenesættelse af konfrontationer med politiet.

Det er dén hårde kerne af personer i hooligan-miljøet, som politiet og fodboldklubberne nu får mere målrettede og effektive redskaber til at håndtere med det lovforslag, jeg fremsætter, og som er blevet udarbejdet i samarbejde med både fodboldklubberne og fanklubberne.

Formålet med lovforslaget er at øge sikkerheden for det store flertal af fredelige tilskuere, der naturligvis skal kunne tage deres børn med ind og se en fodboldkamp uden at skulle bekymre sig for fodboldoptøjer.

Det centrale element i lovforslaget er en karantæneordning, som vil gøre det muligt for politiet at skride langt tidligere ind over for de voldelige hooligans, end tilfældet er i dag. Denne karantæneordning vil kun blive brugt over for det forholdsvis lille antal personer, der tilhører den hårde kerne af hooligans. 

Jeg har lyttet meget til de høringssvar, jeg har modtaget under udarbejdelsen af lovforslaget, og bl.a. taget højde for de indvendinger, der er kommet fra Advokatrådet, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder. På den baggrund har jeg valgt at foretage en række ændringer i forhold til det lovudkast, der i sin tid blev sendt i høring. Bl.a. indeholder lovforslaget nu en særlig let og hurtig adgang til at få efterprøvet lovligheden en karantæne ved domstolene."

 

Baggrund

Forslaget til lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder bygger på en rapport om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark, som en arbejdsgruppe under Rigspolitiet afgav i marts 2005.

DBU, Divisionsforeningen, Danske Fodbold Fanklubber og Rigspolitiet har været inddraget under udarbejdelsen af lovforslaget.

Lovforslagets formål er at forebygge uroligheder og øge sikkerheden i forbindelse med afviklingen af bestemte idrætsbegivenheder. Det er hensigten, at loven i første omgang skal finde anvendelse ved:

  • Fodboldlandskampe
  • Fodboldkampe med deltagelse af hold fra superligaen, 1. division eller 2. division (inkl. træningskampe)
  • Fodboldkampe i UEFA-regi

Hovedelementerne i lovforslaget er:

  • Generel karantæneordning
  • Uddannelses- og autorisationsordning for kontrollører
  • Sikkerhedsmæssig indretning af stadions

 

Generel karantæneordning

Der foreslås indført en generel karantæneordning, hvorefter politiet – når visse betingelser er opfyldt – kan forbyde en person at opholde sig ved de omfattede fodboldkampe og inden for et område på 500 meter fra det sted, hvor kampen afholdes, fra 6 timer før og indtil 6 timer efter kampen. En karantæne kan meddeles for et bestemt tidsrum på indtil 2 år. 

Karantæneordningen retter sig mod den hårde kerne af hooligans, der aktivt og systematisk opsøger voldelige sammenstød og uroligheder. Det er derimod ikke tanken, at karantæneordningen skal anvendes over for tilskuere, der i enkeltstående tilfælde begår lovovertrædelser af mere bagatelagtig karakter i forbindelse med fodboldkampe.

Det vil således være en betingelse for, at politiet kan meddele generel karantæne til en person, at der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en eller flere af en række nærmere opregnede lovovertrædelser (f.eks. vold, trusler, hærværk, våbenbesiddelse mv.) i tilknytning til en fodboldkamp. Den udtømmende opregning af lovovertrædelser, der kan medføre karantæne, er indsat i lovforslaget bl.a. på baggrund af Institut for Menneskerettigheders høringssvar.

Det vil derudover ligeledes være en betingelse for, at politiet kan meddele en generel karantæne, at der er grund til at antage, at personen ellers på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med fodboldkampe. Politiet vil således skulle kunne pege på konkrete omstændigheder, der sandsynliggør, at denne betingelse i det enkelte tilfælde er opfyldt.

Det vil endelig i alle tilfælde være en betingelse for at meddele karantæne, at karantænen i det konkrete tilfælde er nødvendig af hensyn til at opretholde ro og orden. Dette krav er præciseret i lovforslaget bl.a. på baggrund af høringssvarene fra Advokatrådet, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder.

På baggrund af høringssvarene fra Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder er det i øvrigt blevet præciseret i lovforslaget, at en generel karantæne naturligvis bortfalder, hvis den straffesag, der ligger til grund for karantænen, afgøres endeligt med frifindelse eller påtaleopgivelse. 

Politiets afgørelse om generel karantæne skal være skriftlig og træffes på chargeret niveau. En karantæne vil således ikke kunne meddeles ”på stedet” under en fodboldkamp, men vil forudsætte en forudgående skriftlig proces – herunder skriftlig partshøring.

Politiets afgørelse om meddelelse af karantæne kan forlanges indbragt for domstolene med henblik på prøvelse af, om betingelserne for karantæne er opfyldt. Politiet skal inden for en uge efter modtagelsen af en anmodning om domstolsprøvelse indbringe sagen for retten, som forudsættes at afholde retsmøde snarest muligt derefter. 

Bestemmelsen om en særlig let og hurtig adgang til domstolsprøvelse er bl.a. indføjet på baggrund af Advokatrådets høringssvar.

Overtrædelse af en generel karantæne vil kunne straffes med bøde og – under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde – med fængsel i indtil 4 måneder. 

 

Uddannelses- og autorisationsordning for kontrollører

Det foreslås, at personer, der virker som kontrollører ved de fodboldkampe, der omfattes af loven, skal være autoriserede af politiet. 

Det vil være en betingelse for at kunne blive autoriseret som kontrollør, at man har gennemgået et særligt uddannelsesforløb, som er godkendt af Justitsministeriet. De nærmere krav til kontrolløruddannelsen vil blive fastsat under tæt inddragelse af Rigspolitiet, DBU og Divisionsforeningen.

Et væsentligt element i uddannelsen vil være at bibringe kontrollørerne de nødvendige kompetencer til at sikre, at de bliver i stand til på forsvarlig måde at håndtere de personfølsomme oplysninger, som de måtte komme i besiddelse af som led i håndhævelsen af den generelle karantæneordning.

Det vil således være de autoriserede kontrollører, som fører kontrol med tilskuerne – herunder adgangskontrol – der som udgangspunkt står for at kontrollere overholdelsen af generelle karantæner ved indgangen til og på stadionet. De autoriserede kontrollørers varetagelse af denne opgave vil indebære, at kontrollørerne – i det nødvendige omfang – modtager oplysninger fra politiet om, hvem der har karantæne, og hvordan de pågældende ser ud. De autoriserede kontrollører vil have tavshedspligt under strafansvar med hensyn til sådanne oplysninger.

Uden for stadionet vil det derimod være en politimæssig opgave at kontrollere, om generelle karantæner bliver overholdt.

 

Sikkerhedsmæssig indretning af stadions

Det foreslås, at politiet kan meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af steder, hvor der afholdes fodboldkampe omfattet af loven.

Det foreslås ligeledes, at justitsministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at fodboldstadions skal godkendes af politiet. Denne bestemmelse vil dog kun blive taget i brug, hvis fodboldklubberne - mod forventning – ikke selv på frivilligt grundlag etablerer og fastholder en sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende godkendelsesordning.