Afklaring af retstilstanden vedrørende digital signatur

Justitsminister Lene Espersen har fra Udvalget om retsvirkningerne af digital signatur mv. modtaget delbetænkning II om e-signaturs retsvirkninger. Digital signatur er en teknisk metode, der anvendes til at sikre dels identiteten på afsenderen af et elektronisk dokument, dels at dets indhold ikke er blevet ændret.

Digital signatur anvendes i stigende omfang i forbindelse med elektronisk kommunikation på f.eks. Internettet. Udvalget har set på retsvirkningerne af brugen af digital signatur, og herunder vurderet behovet for lovregler på området. Det er udvalgets konklusion, at der ikke er behov for nye lovregler på området.  

Justitsminister Lene Espersen udtaler i den anledning:

”Jeg er glad for den afklaring af retstilstanden, som er indeholdt i betænkningen om e-signaturs retsvirkninger. Det er med til at give en større tryghed, når folk handler på nettet eller kommunikerer elektronisk. Betænkningen vil nu blive udsendt til interesserede parter.”

Videnskabsminister Helge Sander udtaler:

"Brugen af digital signatur er en hjørnesten i sikker og tryg elektronisk kommunikation. Med betænkningen er der skabt et solidt grundlag for, at endnu flere danskere vil benytte digital signatur."

 

Til baggrund

Justitsministeriets udvalg om retsvirkningerne af digital signatur mv. blev nedsat den 3. november 1998 med vicepræsident for Sø- og Handelsretten Michael B. Elmer som formand. Udvalget, der er sammensat af repræsentanter for relevante interesseorganisationer og ministerier afgav den 5. december 2000 sin første delbetænkning nr. 1400/2000 om e-signatur og formkrav i lovgivningen.

Med afleveringen af den nye betænkning nr. 1456/2004 om e-signaturs retsvirkninger, har udvalget nøje analyseret, hvorledes retstilstanden er, når man anvender digital signatur ved elektronisk kommunikation.

Det er udvalgets generelle opfattelse, at en digital signatur i det store og hele bør behandles som en traditionel papirbaseret underskrift, og at anvendelsen af dansk rets almindelige formueretlige regler og principper fører til tilfredsstillende resultater i relation til digitale signaturer.

Udvalget har bl.a. set på spørgsmålet om, hvorvidt en digital signatur kan indebære en fuldmagt og analyseret de nærmere retsvirkninger af uberettiget brug af digitale signaturer, herunder ved falsk i forbindelse med anvendelse af andres signaturer og ved forfalskning af erklæringer forsynet med en digital signatur.

Udvalget har desuden undersøgt spørgsmålet om, hvorvidt en indehaver af en digital signatur kan ifalde erstatningsansvar i forbindelse med andres uberettigede brug af den digitale signatur. Endelig har udvalget vurderet anvendeligheden af de almindelige bevisbyrderegler i relation til brugen af digitale signaturer.

Udvalget har ved sin gennemgang ikke fundet behov for at stille forslag om særlige lovregler på området. Udvalget påpeger imidlertid, at anvendelse af digitale signaturer endnu er et så begrænset og nyt fænomen, at domstolene endnu ikke har haft lejlighed til at tage stilling til sager om retsvirkningerne af brug af digital signatur. På den baggrund anbefaler udvalget, at man løbende overvejer, om der er behov for lovgivning i lyset af den retspraksis og de øvrige erfaringer, der opstår på området.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til kontorchef Henrik Øe (tlf. 3392 2709).