Justitsministeren sætter hårdt ind over for spritbilister

Regeringen sætter nu ind med en betydelig skrappere kurs over for spritbilister i Danmark.

På onsdag fremsætter justitsminister Lene Espersen et lovforslag, der markant skærper sanktionerne for spiritus- og promillekørsel og kørsel i frakendelsestiden. Med lovforslaget hæves straffene, reglerne om frakendelse skærpes, og det bliver fremover lettere at konfiskere spiritusbilisters køretøjer, hvis de gentagne gange sætter sig bag rattet i påvirket tilstand.

Samtidig vil justitsministeren indføre en ny ordning, hvorefter der kan ske underretning af private arbejdsgivere, hvis en ansat tilhører gruppen af recidiverende spiritusbilister, som ikke respekterer forbuddet mod at køre bil i frakendelsestiden. Ordningen vil skulle tage sigte på ansatte, der tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel og som i frakendelsestiden på ny kører spirituskørsel. Ordningen vil omfatte tilfælde, hvor det er en væsentlig del af den pågældendes job at køre bil (f.eks. en erhvervschauffør).

Justitsminister Lene Espersen siger:

”Kørsel i spirituspåvirket tilstand er en af de allerstørste trusler mod trafiksikkerheden. Hver gang en spritbilist sætter sig bag rattet, opstår der en potentiel faresituation, hvor uskyldige mennesker risikerer at blive ofre. Regeringen ønsker derfor, at der sættes betydeligt hårdere ind over for de bilister, der kører i spirituspåvirket tilstand.

Udover en række skærpelser af straffen for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden indeholder mit forslag også en udvidelse af adgangen til at konfiskere bilen fra spritbilister og andre. For det første foreslås en udvidelse af den generelle regel om konfiskation i færdselsloven. Dernæst foreslår jeg en obligatorisk regel om, at hvis en person inden for en 3-årig periode gør sig skyldig i 3 tilfælde af grove spirituskørsler, så skal der ske konfiskation af førerens bil. Med en så klar og fast regel rammes de personer, som trods straf og frakendelse af førerretten fortsætter med at køre spirituskørsel.

Med den markante skærpelse af sanktionerne, som foreslås i lovforslaget, og den samtidige forenkling af det nuværende, meget komplicerede sanktionssystem, vil regeringen sende et klart signal om, at det ikke kan betale sig at køre spirituskørsel.

Ud over de tiltag, som er indeholdt i lovforslaget, vil jeg etablere en ordning, således at private arbejdsgivere fremover bliver underrettede, hvis en ansat gentagne gange er dømt for spirituskørsel, og det er en væsentlig del af den pågældendes job at køre bil. Det er klart uacceptabelt, hvis en person, der har fået frakendt førerretten ubetinget for spirituskørsel, fortsætter med at køre spirituskørsel. I de tilfælde, hvor det er en væsentlig del af den pågældendes job at køre bil, bør arbejdsgiveren derfor gøres bekendt med, at den ansatte har mistet sin førerret.”

 

Fakta om lovforslaget

Lovforslaget indeholder forslag til et helt nyt sanktionssystem for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. De væsentligste af lovforslagets forenklinger og skærpelser i forhold til den gældende lovgivning beskrives nedenfor.

Forslaget om skærpelser af sanktioner for spirituskørsel mv. skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om indførelse af elektroniske fodlænker. Med dette forslag skabes mulighed for, at spritbilister mv., der har fået en ubetinget fængselsdom på op til 3 måneder, under visse betingelser kan afsone på bopælen med en elektronisk fodlænke. Afsoningen indebærer, at den pågældende under afsoningen kan passe sit arbejde, men samtidig skal den pågældende underkaste sig en række vilkår om bl.a. behandling, kontrolbesøg, elektronisk overvågning, ingen indtagelse af alkohol mv.

 

Forenklinger og skærpelser i sanktionssystemet

Al kørsel under indflydelse af alkohol benævnes spirituskørsel. Dette indebærer, at betegnelsen ”promillekørsel” (som i dag anvendes ved kørsel med 0,51 – 1,20 promille) udgår af loven.

Straffen for førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-2,00 skal i alle tilfælde være en bøde, der svarer til den pågældendes månedlige nettoløn ganget med alkoholpromillen. Dette vil i langt de fleste tilfælde indebære en væsentlig skærpelse af bødens størrelse. F.eks. vil en person med en bruttoårsindtægt på 300.000 kr., efter forslaget få en bøde på 6.000 kr., hvis den pågældende i et førstegangstilfælde kører spirituskørsel med en promille på 0,51 (efter de gældende regler vil bøden være 4.000 kr.). Var den pågældendes promille i stedet 1,75, vil bøden efter forslaget være 21.000 kr. (efter de gældende regler vil bøden være 12.000 kr.).

I tilfælde, hvor promillen i førstegangstilfældet har været 2,01 eller derover, vil der ligesom i dag skulle fastsætte en frihedsstraf, der kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, men forslaget indebærer en mindre skærpelse af de udmålte frihedsstraffe.

Spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-0,80 skal medføre betinget frakendelse af førerretten. I dag udløser dette ikke i sig selv en frakendelse.

Kravet om deltagelse i A/T-kurser (alkohol og trafik) udvides til at omfatte personer, der er frakendt førerretten betinget på grund af spirituskørsel. I dag gælder dette krav kun for personer, der har fået førerretten frakendt ubetinget.

Længden af frakendelsestiden for en ubetinget frakendelse vil fremover være enten 3, 5 eller 10 år. Det betyder bl.a., at frakendelsestiden for ubetingede frakendelser i førstegangstilfælde skærpes til minimum 3 år, hvis promillen har været over 1,20. I dag er frakendelsestiden for ubetingede frakendelser i førstegangstilfælde – afhængig af promillens størrelse – mellem 1 år og 2½ år.

Reglerne for generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb skærpes og forenkles. Personer, der har gennemført alkoholistbehandling, vil ikke længere kunne generhverve førerretten væsentligt hurtigere end andre.

Straffastsættelsen i gentagelsestilfælde af spirituskørsel skærpes og forenkles. Det betyder bl.a., at 3. gang en person dømmes for spirituskørsel, skal en ubetinget fængselsstraf udløses (i nogle tilfælde allerede 2. gang). I dag er det typisk først i forbindelse med 5. eller 6. dom for spirituskørsel, at en ubetinget fængselsstraf udløses.

Gentagelsesvirkningen af en afgørelse om spirituskørsel skal ophøre samtidig i alle relationer (både med hensyn til de forskellige strafformer og frakendelsessanktionen). Gentagelsesvirkningen for en afgørelse om spirituskørsel, hvor førerretten er frakendt ubetinget, skal ophøre 5 år efter udløbet af frakendelsestiden både for så vidt angår straffen og frakendelsen. Dette vil i de fleste tilfælde indebære, at den periode hvor en ældre afgørelse har gentagelsesvirkning, forlænges i forhold til i dag.

Den skærpede gentagelsesvirkning kan illustreres med følgende eksempel:

En person kører spirituskørsel den 1. august 2005 med en promille over 2,00. Den pågældende dømmes den 1. oktober 2005 og bliver frakendt førerretten ubetinget i 3 år. Den ubetingede førerretsfrakendelse udløber den 1. oktober 2008. Den 1. september 2013 kører den pågældende atter spirituskørsel. Denne kørsel bliver efter forslaget betragtet som en 2. gangs spirituskørsel både for så vidt angår straf og frakendelsen, hvilket betyder, at den pågældende får en højere straf. Efter gældende ret vil kørslen blive betragtet som en førstegangs spirituskørsel i relation til straffen og som en 2. gangs spirituskørsel i relation til frakendelsen.

Den foreslåede forhøjelse af strafmaksimum til 1½ års fængsel indebærer, at det i de allergroveste tilfælde af gentagen spirituskørsel eller kørsel i frakendelsestiden bliver muligt at varetægtsfængsle spritbilisten.

 

Konfiskation

Betingelserne for at konfiskere et køretøj, der har været anvendt til spirituskørsel lempes. Det vil således ikke længere være en betingelse for konfiskation, at der har været tale om særligt grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven.

Konfiskation af gerningsmandens eget køretøj vil fremover kunne ske både i den situation, hvor gerningsmanden har anvendt sit eget køretøj ved den aktuelle kørsel, og hvor den pågældende har foretaget den aktuelle kørsel i et lånt/lejet køretøj, men samtidig har et eget køretøj.

Der foreslås en helt ny regel om obligatorisk konfiskation, når den pågældende tredje gang inden for en periode på 3 år gør sig skyldig i spirituskørsel med en promille over 1,20, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten.

Konfiskation af gerningsmandens eget køretøj vil efter forslaget kunne ske både i den situation, hvor gerningsmanden har anvendt sit eget køretøj ved den aktuelle kørsel, og hvor den pågældende har foretaget den aktuelle overtrædelse i et lånt/lejet køretøj.

Den obligatoriske konfiskationsbestemmelse kan illustreres ved følgende eksempel:

En person bliver i november 2005 dømt for spirituskørsel med en promille på 2,00 og får frakendt førerretten ubetinget i 3 år. I marts 2006 bliver personen på ny dømt for spirituskørsel med en promille på 1,30 og får frakendt førerretten ubetinget i 5 år. I januar 2007 dømmes personen for tredje gang for spirituskørsel med en promille på 1,30. Ved den tredje kørsel vil der skulle ske obligatorisk konfiskation af den pågældendes eget køretøj.

 

Underretningsordning

I dag kan der efter en konkret vurdering ske underretning af offentlige arbejdsgivere, når en ansat frakendes førerretten ubetinget.

Justitsministeren vil – ud over de i lovforslaget indeholdte tiltag – indføre en ny ordning, hvorefter der kan ske underretning af private arbejdsgivere, hvis en ansat tilhører gruppen af recidiverende spiritusbilister, som ikke respekterer forbuddet mod at køre bil i frakendelsestiden. Ordningen vil skulle tage sigte på ansatte, der tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel og som i frakendelsestiden på ny kører spirituskørsel. Ordningen vil omfatte tilfælde, hvor det er en væsentlig del af den pågældendes job at køre bil (f.eks. en erhvervschauffør)