Nyhedsbrev af 2. marts 2018

Love

Lov nr. 130 af 27. februar 2018 om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem).

Loven trådte i kraft 1. marts 2018.

Formålet med loven er, at surrogatfængsling i sager om grov personfarlig kriminalitet ikke skal ske i sigtedes eget hjem. Lovændringen indebærer, at denne form for surrogatfængsling fremover ikke kan anvendes ved varetægtsfængsling for grov personfarlig kriminalitet. Surrogatfængsling af unge vil stadig kunne ske f.eks. i en sikret ungdomsinstitution.

Loven er tilgængelig i sin helhed her.

 

Lov nr. 131 af 27. februar 2018 om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud)

Den 22. februar 2018 stemte et stort flertal af Folketinget for vedtagelse af lovforslag om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud).

 Med ændringen af politiloven ønsker regeringen at sætte ind mod udenlandske tilrejsende, som slår lejr på offentlige steder, f.eks. i parker og på offentlige veje, hvor de pågældende personer sover og opholder sig ofte i længere tid ad gangen. Sådanne forhold kan indebære store gener for omgivelserne i form af f.eks. støj, uro og uhygiejniske og uhumske sanitære forhold og give anledning til forstyrrelser af den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Det er afgørende for regeringen, at borgerne kan færdes trygt i det offentlige rum.

Formålet med loven er at sikre, at justitsministeren har den fornødne hjemmel til at fastsætte administrative regler om, at politiet kan meddele zoneforbud omfattende en hel kommune til de personer, der etablerer og opholder sig i utryghedsskabende lejre. Hermed får politiet et bedre værktøj til at sætte effektivt ind over for utryghedsskabende lejre. Samtidig sendes der et stærkt signal til potentielle tilrejsende og andre om, at det ikke er tilladt i Danmark at etablere og opholde sig i utryghedsskabende lejre på offentlige steder. Loven trådte i kraft 1. marts 2018.

Den foreslåede ændring af politiloven ophæves automatisk den 1. marts 2021. Det betyder, at justitsministeren ikke efter den 1. marts 2021 vil have mulighed for at fastsætte regler om, at politidirektøren i visse nærmere angivne særlige situationer kan meddele et zoneforbud, der omfatter en kommune, medmindre Folketinget forinden har vedtaget at forlænge gyldigheden af ændringen til politiloven.

Loven er tilgængelig i sin helhed her.

 

Lov nr. 140 af 28. februar 2018 om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.)

Loven er offentliggjort i Lovtidende den 1. marts 2018.

Loven træder i kraft den 1. april 2018.

Med loven ophæves forældelsesfristen for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn. Endvidere ophæves forældelsesfristerne med tilbagevirkende kraft for krav på erstatning og godtgørelse, som udspringer af en forvaltningsmyndigheds tilsidesættelse af lovbestemte forpligtelser over for børn, der har været udsat for overgreb.

Med loven indføres der desuden en nedre grænse på 150.000 kr. i tortgodtgørelse i grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, og godtgørelsesniveauet i alle sager om seksuelle krænkelser forhøjes med ca. 1/3. Endvidere forhøjes niveauet i sager om fuldbyrdet voldtægt med yderligere ca. 1/3. Derudover ophæves fristen for politianmeldelse på 72 timer, som et offer sædvanligvis skal overholde for at kunne søge om offererstatning, for voldtægtsofre, ofre for incest og børn, der har været udsat for et seksuelt misbrug.

Endelig medfører loven, at det fremover bliver den minister, som Ankestyrelsen hører under, der er bemyndiget til at indstille medlemmer til Erstatningsnævnet.

Loven er tilgængelig i sin helhed her.

 

Lov nr. 141 af 28. februar 2018 om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for vidnetrusler og visse former for hærværk).

Loven er offentliggjort i Lovtidende den 1. marts 2018.

Loven trådte i kraft den 2. marts 2018.

Formålet med loven er at skærpe straffen for vidnetrusler og hærværk mod bl.a. overvågningskameraer i udsatte boligområder.

Med loven skærpes straffen for vidnetrusler med en tredjedel i forhold til det gældende niveau. Endvidere skærpes straffen for hærværk mod ting, der tjener til at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, med halvdelen i forhold til den straf, som ville være blevet idømt efter de hidtidige regler.

Loven er tilgængeligt i sin helhed her.

 

Lovforslag

L 157: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Vidneudelukkelse for patentrådgivere, obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om fri proces m.v.)

Lovforslaget er fremsat den 28. februar 2018.

Lovforslagets hovedelement er et forslag om, at retsplejelovens § 170, stk. 1, om vidneudelukkelse udvides til også at omfatte visse patentrådgivere, de såkaldte ”European Patent Attorneys”. Denne del af lovforslaget har navnlig til formål at sikre, at danske virksomheder, som benytter patentrådgivere, ikke under en patentretssag i udlandet bliver pålagt at skulle fremlægge oplysninger om deres kommunikation mv. med en patentrådgiver.

Lovforslaget indeholder desuden en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger om fri proces skal indgives digitalt til Civilstyrelsen via en digital løsning, som styrelsen vil stille til rådighed. Hensigten er at give mulighed for overgang til obligatorisk digital selvbetjening på samme måde, som det er sket på en række andre forvaltningsområder.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om at udvide adgangen i retsplejelovens § 19, stk. 3, til at henlægge visse typer opgaver til retternes kontorpersonale, at ophæve særreglerne i retsplejelovens § 12, stk. 7 og 8, om beslutningskompetencen ved anvendelse af suppleanter mv. i sager, der behandles ved retten på Bornholm og at udvide Sø- og Handelsrettens saglige kompetence til også at omfatte sager, der vedrører den kommende lov om forretningshemmeligheder.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

L 158: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Øget beskyttelse af vidner)

Lovforslaget er fremsat den 28. februar 2018.

Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af vidner, navnlig i sager om banderelateret kriminalitet.

Det foreslås, at retterne fremover skal nægte bestemte personer og grupper af personer adgang til et retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne. Det foreslås også, at retten på forhånd skal kunne træffe afgørelse herom. Det foreslås derudover at tydeliggøre adgangen til at pålægge forsvarere ikke at videregive oplysninger om et vidnes navn eller adresse til den sigtede. Det foreslås endvidere, at fængselsbetjente fremover kan afgive vidneforklaring under delvis anonymitet. Herudover foreslås det at udvide muligheden for, at vidner kan afgive forklaring via videolink af hensyn til deres tryghed. Endelig foreslås det at sidestille bistandsadvokater med forsvarsadvokater i forhold til muligheden for at begrænse deres adgang til sagsmaterialet.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

L 159 Forslag til lov om ændring af politiloven, retsplejeloven, forsvarsloven og militær straffelov (Forsvarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.).

Lovforslaget er fremsat den 28. februar 2018.

Der lægges med lovforslaget op til at indføre en samlet lovregulering af, hvilke typer af opgaver politiet kan anmode forsvaret om bistand til at løse, og hvilke beføjelser personale fra forsvaret, herunder hjemmeværnet, kan tildeles i disse sammenhænge. Det foreslås endvidere, at Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetenceområde udvides, sådan at Politiklagemyndigheden fremover også skal behandle sager, der vedrører personale fra forsvaret, når personalet bistår politiet.

Det foreslås endelig, at justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren kan fastsætte regler om forsvarets adgang til at oprette midlertidige militære områder.

Lovforslaget er tilgængeligt i sin helhed her.

 

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse nr. 137 af 27. februar 2018 om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i personbogen.

Justitsministeriet har den 27. februar 2017 udstedt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i personbogen. Ændringen er en følge af lov nr. 1548 af 19. december 2017, der bl.a. indebærer, at registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer skal ske i personbogen, der føres ved Tinglysningsretten, i stedet for i skibsregistret. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i bemærkningerne til forslaget til loven, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 7. Ændringen medfører, at der ved tinglysning af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 skal afgives en erklæring om, at fartøjet ikke er registreret i skibsregisteret eller fartøjsfortegnelsen som et handels- eller fiskeskib, at fartøjet ikke benyttes erhvervsmæssigt, og at fartøjet har en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20.

Bekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed her.