Nyhedsbrev nr. 514 af 17. marts 2017

Lovforslag

Lov 149: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, Bruxelles I-loven og forskellige andre love (Ændring af reglerne for lægdommere, gennemførelse af værnetingsaftalekonventionen m.v.)

Lovforslaget er fremsat den 15. marts 2017.

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre anbefalingerne i den rapport som Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere afgav i foråret 2016.

Lovforslaget indeholder på den baggrund bl.a. en række forslag til ændringer af retsplejelovens regler om lægdommere.

Der foreslås således som det første en forhøjelse af aldersgrænsen for lægdommere, ændring af reglerne om udelukkelse og fritagelse fra hvervet som lægdommer samt mulighed for, at kommunerne selv kan fastsætte antallet af medlemmer i de kommunale grundlisteudvalg.

Lovforslaget indebærer for det andet en række forslag til ændringer af lov om Bruxelles I-forordningen mv. Ændringerne sker som led i gennemførelsen af Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler. Konventionen fastsætter regler om værneting samt anerkendelse og fuldbyrdelse i sager, der er omfattet af en eksklusiv værnetingsaftale. Det foreslås, at konventionen gennemføres i lov om Bruxelles I-forordningen mv., ligesom det foreslås at indsætte et nyt kapitel i loven, der indeholder supplerende bestemmelser, der vurderes at være nødvendige for anvendelsen af konventionen.

Med vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19 sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder værnetingsaftalekonventionen, og at regeringen i den forbindelse afgiver erklæringer til en række af konventionens bestemmelser som angivet i afsnit 2.2.4.2 nedenfor.

Lovforslaget indebærer for det tredje, at der indføres mulighed for at anvende telekommunikation i forbindelse med fogedrettens behandling af auktionssager, således at behandlingen af auktionssager kan ske mere effektivt og smidigt.

Lovforslaget giver for det fjerde mulighed for, at fogedretten, hvis skyldneren ikke er mødt, kan foretage udlæg på rettens kontor i fast ejendom mv. for krav, som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2, og som er sikret ved lovbestemt pant i det udlagte.

Lovforslaget har for det femte til formål at præcisere reglerne om adgangen til tolkning i retssager, således at ordlyden af retsplejelovens § 149, stk. 1, bringes i overensstemmelse med indholdet af artikel 6, stk. 3, litra e, i Den Europæiske Menneskeretskonvention og Menneskerettighedsdomstolens fortolkning heraf.

Lovforslaget indebærer for det sjette, at der indføres mulighed for, at der kan udnævnes en yderligere landsdommer i de tilfælde, hvor en landsdommer ved den pågældende landsret varetager hvervet som formand for en undersøgelseskommission.

For det syvende foreslås det, at der gives adgang til, at ansatte i Forbrugerombudsmandens sekretariat kan anvende mandatarsager efter retsplejelovens § 260, stk. 7, som prøvesager med henblik på at opnå møderet ved landsretten og Sø- og Handelsretten.

Lovforslaget har for det ottende til formål at ændre reglerne for kære af kendelser om afslag på fri proces afsagt af en byret, således at kære kan ske uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

For det niende foreslås det, at reglerne om anke af sager om EU-varemærker og EF-design i henholdsvis varemærkeloven og designloven ændres, således at det fremgår af bestemmelserne, at både Højesteret og landsretterne er EF-design- og EU-varemærkedomstole i anden instans, og at afgørelsen af, om en dom afsagt af Sø- og Handelsretten kan ankes til Højesteret eller landsretterne, træffes efter retsplejelovens regler om anke af domme afsagt af Sø- og Handelsretten.

Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer og ændringer af lovteknisk karakter af retsplejeloven og forskellige andre love.

Loven er tilgængeligt i sin helhed her