Justitsminister vil hjælpe kommuner med bandeproblemer

Indlæg bragt i Jyllands-Posten den 22. august 2018

Rockerborge og bandeklubhuse skaber utryghed for naboer og andre borgere. Med Bandepakke III gennemførte regeringen derfor sammen med et bredt flertal af Folketinget en ny lov, der giver kommunerne helt nye muligheder for at få sat rockere og bander ud. I dag kan en kommune forbyde, at en ejendom bruges som rockerborg, hvis den skaber væsentlige ulemper og utryghed for de omkringboende. Samtidig udvidede vi politiets muligheder for at forbyde ophold i eller midlertidigt lukke rockerborge med rockerloven, som hører under dem.

 

Loven har været i kraft i et års tid, men der har lydt kritik fra nogle kommuner, der har været i tvivl om, hvordan de nye regler skal bruges , og hvad der skal til, for at de kan lukke bandeklubhuse og rockerborge. Derfor holder jeg i dag møde i Justitsministeriet med en række borgmestre, for at hjælpe til at loven bliver brugt mest effektivt. For ingen skal være i tvivl om, at jeg mener, at rockere og bandemedlemmer ikke er velkomne gæster nogen som helst steder.

 

Lad mig komme nogle af kommunernes bekymringer til livs og slå et par ting fast her:

 

Der behøver ikke at have været voldsomme episoder som skyderier på gaden, før en kommune kan udstede  et samlingsstedsforbud mod en rockerborg. Det handler om, at samlingsstedet samlet set skaber utryghed. Det kan være larm fra fester, trafikale problemer, truende og chikanøs adfærd og angreb mod ejendommen  fra andre grupper.

 

Et forbud gælder ikke kun i tre måneder. Det er korrekt, at der til at starte med gælder et forbud i tre måneder, og hvis der ikke har været uroligheder i den periode, så kan gruppen bruge stedet til at mødes igen. Men hvis de fortsætter balladen, så kan man på ny forbyde dem at mødes på adressen. Og anden gang er det permanent. Det vil altså sige, at hvis der er ballade, så kan kommunen med en effektiv indsats få lukket rockerborge og klubhuse ned på ganske få måneder.

 

Det er kommunen, der skal vurdere, om generne fra en ejendom er så alvorlige, at der er grundlag for at nedlægge forbud. Det er klart, at grundlovens ret til forsamlingsfrihed sætter en ramme, som vi skal respektere. Derfor skal kommunerne have samlet tilstrækkeligt mange af f.eks. klager eller politianmeldelser til at kunne bevise, at rockerne eller banderne skaber utryghed og er et problem for nabolaget. For i sidste ende kan de, som bruger ejendommen, bringe sagen for en domstol. Og der skal forbuddet kunne holde vand. Det er også derfor, jeg foreslår, at der oprettes en hotline, hvor kommunerne kan få hjælp og vejledning til at bruge reglerne.

 

Som tidligere borgmester ved jeg om nogen, hvor vigtigt et arbejde kommunerne laver for borgerne - også når det kommer til indsatsen mod hård kriminalitet. Derfor vil jeg skabe endnu bedre rammer for myndighedernes samarbejde om at forebygge og bekæmpe bandekriminalitet, og jeg nedsætter derfor i dag et nyt nationalt Råd for Bandebekæmpelse. Rådet skal være et forum for koordinering og erfaringsudveksling om den overordnede indsats over for bandekriminalitet og vil bestå af en række ministerier, landets største kommuner, KL, politiet og Skattestyrelsen. Rådet skal bl.a. have fokus på bandemedlemmers misbrug af offentlige ydelser.

 

Kun ved at arbejde sammen kan vi lægge det hårdest mulige pres på de kriminelle grupperinger, både når det handler om at stoppe misbrug af offentlige ydelser, men også når det handler om at lukke samlingssteder, som skaber utryghed i vores lokalområder.