Vi skal slå hårdt og hurtigt ned på unge kriminelle

Debatindlæg af justitsminister Søren Pape Poulsen og børne - og socialminister Mai Mercado bragt i Fredericia Dagblad den 9. november 2017. 

 

Ungdomskriminaliteten går den rigtige vej - nedad. Det er en god nyhed. Men den ændrer ikke på det faktum, at vi har en hård kerne af unge kriminelle, som vi ikke kan nå. Den hårde kerne udgør én procent af en ungdomsårgang, men begår op mod halvdelen af hele årgangens kriminalitet. Overtræder loven igen og igen.

Og desværre kommer der også nye unge til den gruppe. Det er den virkelighed, der forpligter os som ansvarlige ministre til at sætte ind.

Vi skal ikke acceptere, at disse unge mennesker melder sig ud af fællesskabet og overtræder både regler og grænser - og gør andre utrygge.

Derfor har vi præsenteret et udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, som sætter ind over for netop de unger, der er på vej ind i en kriminel løbebane.

De unge, der er i fødekæden til den hårde kerne, skal mærke, at deres handlinger har konsekvenser - med det samme. Derfor nytter det ikke at sende dem ind i et domstolssystem med alle de forsinkelser, det indebærer - særligt når det ikke er et mål at sende børn i fængsel. Men vi vil heller ikke tillade, at 12-årige, som bevæger sig ud i kriminalitet, får lov til fortsat at løbe rundt på gaderne, indtil de er blevet en del af bandemiljøet.

De unge skal mærke, at de er på den forkerte vej - hurtigt og konsekvent. Samtidig skal vi have fokus på fremadrettet at stoppe den kriminelle løbebane og give de unge en kærlig, men fast hånd i ryggen, så de kommer tilbage på rette kurs.

Vi vil derfor indføre en ungelavalder på 12 år og et helt nyt ungdomskriminalitetsnævn med en dommer for bordenden. Det nye nævn, som skal oprettes i alle politikredse, skal behandle sager om unge kriminelle i fødekæden og skal kunne fastsætte en straksreaktion, som er en konsekvent og umiddelbar reaktion på den handling, der er begået. Det kan være, at den unge skal rydde op i sin boligforening eller vaske brandbiler, og nævnet vil også kunne fastlægge et længerevarende forbedringsforløb, som skræddersys til den unges situation.

Reaktionerne over for den unge skal kunne spænde fra tiltag som f. eks. at den unge skal passe sin skolegang til en anbringelse på en døgninstitution.

Om nødvendigt vil de blive gennemført med hjælp fra politiet.

Vi skal signalere til de unge og ikke mindst deres forældre, at vi har klare forventninger til, at de kommer tilbage på sporet.

Derfor vil vi i langt højere grad bruge de såkaldte ungepålæg og forældrepålæg.

De unge skal kunne pålægges at være hjemme på et bestemt tidspunkt eller at rydde op, hvis de laver hærværk.

Og så skal vi have forældrene på banen og tage ansvar. Det kan ikke være rigtigt, at der er forældre, der lader stå til, mens deres barn render rundt og laver kriminalitet og ikke kommer i skole.

På den måde giver vi ansvaret tilbage til forældrene - og løfter de ikke det ansvar, vil det få en konsekvens.

Vi skal have de unge tilbage på det rette spor - tilbage i fællesskabet. Og med denne reform lægger vi op til et helt nyt system, så vi får de unge med og sikrer, at de får et liv uden kriminalitet.

For ungdommen er vores fremtid og skal være fundamentet for et trygt Danmark.

Det kan ikke være rigtigt, at der er forældre, der lader stå til, mens deres barn render rundt og laver kriminalitet og ikke kommer i skole.