Sådan klager du

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Danmark er forpligtet til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og de tillægsprotokoller til konventionen, som Danmark har tiltrådt. Hvis man mener, at det offentlige har krænket de rettigheder, som man har efter konventionen, er der under nærmere betingelser klageadgang til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

De betingelser, der bl.a. skal være opfyldt for at klage, er som udgangspunkt:

  • at man skal være direkte og personligt påvirket af den handling eller undladelse, som man mener er i strid med konventionen
  • at alle nationale klage- og ankemuligheder skal være udtømt
  • at der skal klages inden en frist på 6 måneder, efter at sagen er blevet endeligt afgjort i det danske system
  • at klagen ikke er anonym
  • at klagen ikke må have været behandlet ved internationale klageorganer tidligere

En klage til Menneskerettighedsdomstolen skal indgives ved at anvende en speciel formular, som findes på Menneskerettighedsdomstolens hjemmeside under "Application form". Formularen printes og sendes pr. post til Menneskerettighedsdomstolen sammen med alle relevante bilag til sagen. Menneskerettighedsdomstolen afviser klager, som ikke er indgivet ved anvendelse af formularen på Domstolens hjemmeside.

Det er gratis at klage til Menneskerettighedsdomstolen.

Klager skal dog selv afholde sine udgifter i forbindelse med klagesagens behandling. Det er imidlertid muligt at få retshjælp til hel eller delvis dækning af disse udgifter enten fra Menneskerettighedsdomstolen eller fra Civilstyrelsen.

For at Menneskerettighedsdomstolen kan yde retshjælp, skal retshjælpen være nødvendig, for at sagen kan præsenteres på en forsvarlig måde. Klager må desuden ikke selv have tilstrækkelige midler til at kunne afholde udgifterne. Der kan tidligst ydes retshjælp fra det tidspunkt, hvor Domstolen har anmodet om den danske regerings bemærkninger til klagen, og regeringen har afgivet sådanne bemærkninger, eller fristen herfor er udløbet.

Efter de danske regler (lov nr. 940 af 20. december 1999 som ændret ved lov nr. 263 af 16. marts 2016) er det Civilstyrelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt der kan gives retshjælp. Afslag på retshjælp kan påklages til Procesbevillingsnævnet. Det bemærkes, at lov nr. 940 af 20.december 1999 er sat i kraft for Færøerne den 1. juli 2009.

Der gives kun retshjælp i det omfang, det ikke er muligt at få dækket omkostningerne af Menneskerettighedsdomstolen. Det er herudover en betingelse, at der skønnes at være rimelig grund til at føre klagesagen, og at Domstolen har anmodet om den danske regerings bemærkninger til klagen. Retshjælpen omfatter godtgørelse af rimelige udgifter til advokat og øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige for at føre sagen.

Læs mere i Justitsministeriets vejledning ”Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol” (pdf) og Menneskerettighedsdomstolens ”Practical Guide on Admissiblity Criteria” (pdf).


FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s Racediskriminationskomité, FN’s Torturkomité, FN’s Kvindekomité, FN's Handicapkomité og FN's Børnekomité

Danmark er forpligtet til at overholde de FN-konventioner, som Danmark har tiltrådt. Danmark har tiltrådt 4 konventioner om menneskerettigheder, der giver enkeltpersoner mulighed for at klage over Danmark til FN. De 4 konventioner er:

  • FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder
  • FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination    
  • FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
  • FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder
  • FN's konvention om rettigheder for personer med handicap
  • FN's konvention om barnets rettigheder

Hvis man mener, at den danske stat har krænket de rettigheder, som man har efter en af disse konventioner, kan man under visse nærmere betingelser klage til den relevante FN-komité.

 

De betingelser, der bl.a. skal være opfyldt for at klage, er som udgangspunkt:

  • at man skal være offer for en krænkelse af en eller flere af de rettigheder, der er nævnt i konventionerne
  • at alle nationale klage- og ankemuligheder skal være udtømt
  • at klagen ikke er anonym
  • at klagen ikke må anses for misbrug af klageretten
  • at klagen ikke må have været behandlet ved andre internationale klageorganer

For Racediskriminationskomitéens vedkommende gælder der endvidere som udgangspunkt en tidsfrist på 6 måneder fra den endelige nationale afgørelse i sagen.

Det koster ikke noget at klage til de nævnte FN-komitéer. Klager skal dog selv afholde sine udgifter i forbindelse med klagesagens behandling. Det er imidlertid muligt efter de danske regler (lov nr. 940 af 20. december 1999 som ændret ved lov nr. 263 af 16. marts 2016) at få retshjælp til hel eller delvis dækning af disse udgifter fra Civilstyrelsen. Afslag på retshjælp kan påklages til Procesbevillingsnævnet. Det bemærkes, at lov nr. 940 af 20.december 1999 er sat i kraft for Færøerne den 1. juli 2009.

Det er en betingelse for at få retshjælp, at der skønnes at være rimelig grund til at føre klagesagen, og at den pågældende FN-komité har anmodet om den danske regerings bemærkninger til klagen. Retshjælpen omfatter rimelige udgifter til advokat samt øvrige udgifter, der er nødvendige for førelse af sagen.

Læs nærmere om klageadgangen til FN i Justitsministeriets vejledning ”Sådan klager du til FN” (pdf). Det bemærkes, at e-mail-adressen, som fremgår af afsnit 9 på side 18 i vejledningen, ikke længere er i brug. Fremover skal klager vedrørende de seks konventioner sendes til [email protected].