FN og menneskerettigheder

Den 10. december 1948 blev Verdenserklæringen om Menneskerettighederne vedtaget af FN’s generalforsamling.

Verdenserklæringen beskriver de grundlæggende menneskerettigheder og omfatter borgerlige og politiske rettigheder såvel som økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den fastslår, at alle mennesker uanset race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i erklæringen.

Verdenserklæringen er ikke retligt bindende for medlemsstaterne. Man kan derfor ikke klage til FN eller klage til danske myndigheder eller domstole, hvis man mener, at en stat har krænket en eller flere af de rettigheder, der opregnes i erklæringen.

Siden 1948 har FN imidlertid vedtaget en række folkeretligt bindende menneskerettighedskonventioner. De otte vigtigste er:

  • FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
  • FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,
  • FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,
  • FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,
  • FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
  • FN’s konvention om barnets rettigheder,
  • FN’s konvention om vandrende arbejdstageres rettigheder, og
  • FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

Danmark har tiltrådt alle de nævnte konventioner med undtagelse af FN’s konvention om vandrende arbejdstageres rettigheder.

Når en medlemsstat har tiltrådt en konvention, har staten pligt til at sikre, at national lovgivning og praksis lever op til konventionens krav. Dette betyder, at man som borger kan påberåbe sig konventionen over for danske administrative myndigheder og domstole, hvis man mener, at konventionens bestemmelser overtrædes.

Desuden giver nogle af de ovenfor nævnte konventioner en ret for enkeltpersoner til at klage til FN, hvis man mener, at ens rettigheder efter disse konventioner er blevet krænket (den såkaldte ”individuelle klageadgang”).

Det er i dag muligt at klage over Danmark til FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s Racediskriminationskomité, FN’s Torturkomité, FN’s Kvindekomité, FN’s Handicapkomité og FN's Børnekomité over krænkelser af henholdsvis FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap og FN's konvention om barnets rettigheder.

Herudover kan en person eller en gruppe af personer under visse omstædigheder klage til FN’s Menneskerettighedsråd over lande, hvor der synes at være et konsekvent mønster af grove menneskerettighedskrænkelser.

Læs mere om klageadgangen under punktet 'Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN'.