Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder regler, der skal sikre, at konventionen respekteres af de stater, som har tiltrådt konventionen. Det gælder bl.a. regler om oprettelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg behandler sager, hvor en medlemsstat påstås at have overtrådt konventionen eller dens tillægsprotokoller.

Menneskerettighedsdomstolen i dens nuværende form har eksisteret siden 1998, hvor den daværende Menneskerettighedskommission og Menneskerettighedsdomstol blev slået sammen til én institution.

Konventionen indeholder to forskellige klageadgange; ”den mellemstatslige” og ”den individuelle”.

Den mellemstatslige klageadgang er en ret for en medlemsstat til at klage til Menneskerettighedsdomstolen, hvis den finder, at en anden medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser efter konventionen.

Den individuelle klageadgang er en ret for enkeltpersoner, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner til at klage direkte til Menneskerettighedsdomstolen over en medlemsstat. Det er gratis at klage til Menneskerettighedsdomstolen, men man skal opfylde visse betingelser. Læs mere om klageadgangen under Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN.

Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af konventionen er dynamisk, hvilket betyder, at selv om konventionen er fra 1950, fortolker Domstolen den i lyset af de nuværende samfundsforhold i Europa, og derfor er konventionen og Domstolens praksis aktuel og relevant den dag i dag.

Medlemsstaterne er forpligtet til at rette sig efter Menneskerettighedsdomstolens endelige afgørelser i sager, hvori de er parter, og Europarådets Ministerkomité kontrollerer, at dette sker. Når Ministerkomitéen har fået tilstrækkelige oplysninger om, at den dømte medlemsstat har taget de nødvendige skridt, f.eks. udbetalt en erstatning, anerkender Ministerkomitéen dette ved at vedtage en resolution, der bringer sagen til afslutning.