E-justice

I 2007 blev det besluttet at nedsætte en EU-rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med fremme af ”e-justice”. ”E-justice” står for anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retlige område.

Rådet for retlige og indre anliggender har vedtaget en handlingsplan for arbejdet med e-justice.

Læs handlingsplanen (pdf) 

Arbejdsgruppens arbejde er af ikke-lovgivningsmæssig karakter og er indtil videre baseret på frivillighed og fremme af ”best practice”.

Arbejdsgruppen har navnlig arbejdet med at skabe rammerne for etablering af en fælles europæisk e-justice-portal, hvor retlige aktører og borgere på 22 sprog kan finde oplysninger om de forskellige medlemsstaters retssystemer og links til relevante hjemmesider. Portalen blev lanceret den 16. juli 2010 og vil løbende blive videreudviklet.

Udover arbejdet med e-justice-portalen arbejder arbejdsgruppen med en række andre projekter, bl.a. et projekt om etablering af et fælles identifikationssystem og fælles standarder for oplysninger (metadata) om national retspraksis og et projekt om udvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringer eller oversættelser) til e-justice-portalen.