Erhvervelse af fast ejendom

Hussalg

Lovgivningen om erhvervelse af fast ejendom i Danmark

Reglerne om erhvervelse af fast ejendom for personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, findes i erhvervelsesloven og erhvervelsesbekendtgørelsen.

Efter erhvervelseslovens § 1, stk. 1, kan personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kun erhverve adkomst til fast ejendom her i landet med Justitsministeriets tilladelse.

Bestemmelsen omfatter både helårsboliger og sekundærboliger, dvs. sommerhuse, fritidsboliger mv. Tilladelse efter erhvervelsesloven gives kun til køb af en bestemt fast ejendom.

 

Personer med bopæl i Danmark

Personer, der aktuelt har bopæl i Danmark (i erhvervelseslovens forstand) eller har haft det i en periode på mindst 5 år, skal ikke have Justitsministeriets tilladelse til erhvervelse af fast ejendom i Danmark.

Hvis det fremgår af en ansøgning om erhvervelse af fast ejendom i Danmark, at ansøgeren allerede bor og opholder sig i landet, overvejer Justitsministeriet, om ansøgeren kan antages at have bopæl, idet Justitsministeriets tilladelse i så fald ikke er nødvendig. 

Hvis det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at ansøgeren har bopæl i Danmark, gør ministeriet ansøgeren opmærksom på dette og på, at den endelige afgørelse af, om ansøgeren har bopæl i Danmark, hører under domstolene (Tinglysningsretten).

Tinglysningsretten tager stilling til, om erhververen har bopæl i Danmark, i forbindelse med tinglysning af adkomsten til ejendommen.

Bopæl i Danmark i under 5 år

Personer, der aktuelt har bopæl i Danmark ( i erhvervelseslovens forstand) eller har haft det i en periode på mindst 5 år, skal ikke have Justitsministeriets tilladelse til erhvervelse af fast ejendom i Danmark.

Kravet om bopæl i Danmark indebærer, at personen skal have sit faste og varige hjem inden for rigets grænser, det vil sige i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Efter ministeriets praksis indgår en række oplysninger i vurderingen af, om en person kan antages at have sit faste og varige hjem og dermed bopæl i Danmark.

Varigheden af personens ophold i Danmark er af betydning, men er ikke i sig selv afgørende. Et kortere ophold er tilstrækkeligt, når det på baggrund af personens øvrige tilknytning til Danmark må antages, at personen har til hensigt at blive her for bestandig. Omvendt vil et ophold af længere varighed være utilstrækkeligt, hvis det på baggrund af andre oplysninger vurderes, at ansøgeren ikke har til hensigt at blive i Danmark. 

Ud over varigheden af ophold i Danmark indgår bl.a. oplysninger om civilstatus, om ansøger har hjemmeboende børn, der eventuelt er tilmeldt institution eller skole, om ansøger har arbejde i Danmark, om ansøger har et godt kendskab til det danske sprog, herunder om ansøger har gennemført kurser og bestået danskprøver, og om ansøger har permanent opholdstilladelse i Danmark eller reel mulighed for at blive i Danmark uden tidsbegrænsning (EU og EØS-borgere).

Bopæl i Danmark i 5 år eller mere

Personer, der aktuelt har bopæl i Danmark eller har haft det i en periode på mindst 5 år, skal ikke have Justitsministeriets tilladelse til erhvervelse af fast ejendom i Danmark.

Vurderingen af, om en person har haft bopæl i Danmark i mindst 5 år, er i første række baseret på oplysninger i CPR-registret. Der stilles ikke krav om, at de 5 år skal være sammenhængende eller have ligget inden for en vis forudgående periode.

 

Tinglysning med frist

Tinglysningsretten tager stilling til, om erhververen har bopæl i Danmark, i forbindelse med tinglysning af adkomsten til ejendommen.

Hvis tinglysningsdommeren ikke finder, at erhververen har bopæl i Danmark, vil dommeren tinglyse adkomsten til ejendommen med forbehold for, at erhververen inden en fastsat frist indhenter Justitsministeriets tilladelse, jf. erhvervelseslovens § 6, stk. 1.